Vis indhold
Forrige play/pause Næste

25 års jubilæum

MG Montage fylder 25 år, og derfor vil vi gerne se venner af huset til reception i vores nye lokaler fredag den 3. marts kl. 14.00 på Bugattivej 5D, 7100 Vejle.

Et 25 års jubilæum er jo som bekendt en lejlighed til at kigge både frem og tilbage. Vi kigger mest frem!

Det er ingen hemmelighed, at MG Montage aldrig har været helt som andre tømrerfirmaer. Og det har vi tænkt os at fortsætte med. Til receptionen vil du blive præsenteret for vores nye profil. Med den nye profil følger også et nyt navn. Fra nu af hedder vi bare MG. Kort og godt.

Og bare rolig, vi skal nok lade være med at bruge hele receptionen på at tale om os selv. Det forstår vi godt, hvis du ikke gider at høre på. Så derfor disker vi op med god vin og lækker mad eller bare en øl.

Vi glæder os til at se venner af huset til en fantastisk eftermiddag fyldt med røverhistorier.

Med venlig hilsen - MG

 

juliaeum-logo